Dette her er tredje og sidste sæson af thrilleren Black Dolphin. Serien er indlæst og fremragende fortolket af skuespilleren Lars Bom. Thomas Rasmussen troede, han havde lukket alle dørene bag sig, da han flygtede. Men alle har et svagt punkt. Hans onde djævel, Nikolajev, har foreløbigt overlevet opgøret i den russiske mafia. Han er den eneste, der kan skaffe mafiaens penge tilbage. Som afpresning har han taget det dyrebareste, Thomas har. Det går snart op for Thomas Rasmussen at Nikolajev har kidnappet hans søn Theo og sendt ham til Black Dolphin, og at den eneste måde han kan redde ham på, er ved at tage tilbage og igen blive en af de indsatte i Ruslands hårdeste fængsel. Snart befinder han sig midt i en dødsensfarlig kamp om magten over den mest magtfulde fraktion af den russiske mafia, og samtidig er hver dag en kamp for at den søn, han aldrig lærte at kende, skal overleve de umenneskelige forhold i fængslet. Lidt efter lidt går det op for ham, at den eneste måde han vil være i stand til at redde sin søn og kvinden han elsker, er ved at ofre sig selv. Sidste del af Black Dolphin rykker tingene op på et helt nyt plan og efterlader dig rystet og slået af overraskelse.