De fire mistænkelige fyre planlægger et eller andet, men 11-årige Sisse ved ikke hvad, og heller ikke hvor det skal foregå. Hvem er Mimrefisen? Og hvem er det, der skal have et spark bagi? Der er mange spørgsmål, og kan man bruge en lidt kedelig uge i sommerferien til noget bedre end at prøve at finde nogle af svarene?
Sisse går i gang og finder virkelig ud af en hel del. Men det hun undervejs finder ud af om sig selv, er måske lige så vigtigt …
Inge Fischer Sørensen (f. 1937) debuterede som forfatter i 1973 med børnebogen "Seks plus en grandtante". Siden er det blevet til en lang række børnebøger af realistisk og humoristisk tilsnit, bidrag til flere antologier samt oversættelser af børne- og ungdomslitteratur.