Albert er en temmelig uartig, men absolut sjov dreng, hvis bedrifter er mangfoldige: Han graver en tøsefælde, driller en lommetyv, afslører den oversavede dame og sender nogle banditter til vejrs i en luftballon.
Ole Lund Kirkegaards mange bøger - som 'Gummi-Tarzan' og 'Orla Frø-snapper' - er blevet klassikere for generationer af børn.
Indlæst af instruktør og skuespiller Lars Knutzon, som er kendt fra sine utallige præstationer på teater, tv og film, blandt andet i Jørgen Leths 'Det gode og det onde', Peter Schrøders 'Kun en pige', 'Nissebanden' og 'Taxa'. I 1998 medvirkede han i Jørgen Fauerschous filmatisering af 'Albert'.