99 minimalistiske husråd : find glæden ved mindre og gør din hverdag lettere
Forfatter
Beskrivelse
Mangler du ro og overblik, fordi pladsen i dit hjem og dit hoved føles trang? Er du frustreret over og træt af at bruge penge på overflødige ting, der alligevel ikke giver dig glæde? Og drømmer du om mere tid og nærvær til det allervigtigste i dit liv?Få hjælp til dette og andre udfordringer i denne lille lærerige bog med 99 inspirerende og praktisk husråd til en mere minimalistisk hverdag, så du skridt for skridt kan skabe et friere og nemmere liv.Minimalisme handler ikke om at sælge alt, hvad du ejer, leve på en sten med stilrene, neutrale møbler og spare på alt, hvad der er sjovt i livet. Det handler om at fokusere på det vigtigste i DIT liv, fjerne det overflødige og finde glæden ved mindre, for derved at skabe rum, luft og overskud til det, der virkelig betyder noget.De 99 husråd giver inspiration til, hvordan du via minimalisme kan få styr på fx rod i hjemmet, unødvendig shopping, en overproppet kalender, tøjkriser, presset madlavning, manglende overblik i økonomien, kedelig rengøring, overfyldte tanker og uendelige to-do-lister. Maria Rohde Madsen er grafisk designer, fotograf, konceptudvikler, minimalist, hiphopper, foodie, livsnyder, eventyrer, humanist og forfatterinde. Hun udkom med sin første bog, "Det plantebaserede basiskøkken", i efteråret 2018. Minimalisme, slow living og bæredygtighed er Marias mærkesager, og hun lægger vægt på livsglæde, kvalitet og langsommelighed, indre balance, respekt for kloden og næstekærlighed.